Arkiv for oktober 2015

Aniel har hornskeer……

 

image001
 

Kære Anette Alberts

Du har måske før stillet spørgsmålet:

 

”Hvor kommer hornene fra?”

 

Vi har fået spørgsmålet et utal af gange. Vi har svaret, at hornene kommer fra slagtehuse i Nigeria – og det svar er rigtigt nok. Men det er først nu, at Hornvarefabrikken har haft muligheden for at følge hornets vej fra kvægavlerne i Nigeria til vores værksted i Danmark. Jeg sidder på hotellet The Nordic Villa i hovedstaden Abuja på min første tur til fantastiske Nigeria, som gemmer på storslået natur og en utrolig gæstfrihed. Jeg kan kun anbefale en tur til Nigeria og Abuja.

 

Koen og hornet…

 image002

 

 

image003

Lad mig starte med at slå fast, at køerne bliver slagtet for at blive spist – og intet går til spilde. Ved siden af slagteriet var der et lille kødmarked, hvor de 196 køer som blev slagtet i dag blev solgt. Det eneste der var tilbage var nogle stykker fra koen, som jeg vurderer til at være koens ører. Alt bliver solgt og udnyttet, også hornene. Men inden vi køber hornene er køerne blev opfostret, solgt på et marked og fragtet til Suleja lidt uden for Abuja i lastbiler og andre fragtet langs motorvejen.

image004

 

 

Køerne bliver ledt ind i en kæmpe indhegning før de bliver ført ind på slagteriet for blive slagtet. Jeg overværede ikke selve slagtningen, som foregår tidligt om morgen, men glem alt om et moderne slagtehus. Alt bliver slagtet og parteret med håndsave, knive og økser. Imponerende.

image006

Nu er koen død, og alt det som ikke kan spises fx knogle, hove, skind og horn bliver samlet og opkøbt af personer, som fx os, som går efter hornene. Inden jeg går videre, så lad mig introducere Collins, som er et fantastiske menneske, som kun vil os og Nigeria det bedste. Collins er vores partner i Nigeria, og vi er ved at etablere et fælles firma, som skal stå for at eksportere horn til os og resten af verdenen. Vi mødte Collins ved et tilfælde, da han var på besøg på fabrikken i Bøvling og så vores horn. Det kunne han også klare. Det kunne han, og nu har vi allerede fået 3 containere til Danmark.

image007

Tilbage til hornene: Hornene bliver adskilt fra kraniet med en økse og smidt i en stor stak. Herefter kommer Sunday på banen, som er ansat af Collins. Sunday finder de gode horn, koger dem for at få stejlen ud, vasker dem og tørre dem, så de følger EU-reglerne for rengøring og opbevaring af horn. Hornene bliver tilset af en dyrelæge før de bliver pakket i sække og sendt til Lagos for at blive sendt med en container til Danmark. Uden dyrlægens underskrift kan vi ikke få hornene ind i EU. Hornene er nu på en container i Lagos, hvor de bliver lastet og fragtet til Aarhus Havn. Grænsekontrollen på havnen i Aarhus tager imod hornene, åbner containeren og tager nogle horn til kontrol. Herefter forsegles containeren igen og fragtes med lastbil til Bøvling, hvor plumben fjernes af en dyrlæge og papirerne skrives. ENDELIG er hornene i hus, og vi kan begynde arbejdet med at skabe smukke skeer, smykker og accessories af horn. Men det er en helt anden historie.

image008

På vores Facebook-profil kan de se flere billeder af mit besøg i Nigeria:

www.facebook.com/Hornvarefabrikken

Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsbrev, så skriv da venligst til mig på peder@hornvarefabrikken.dk

Hornvarefabrikken Aps.

Åbrinkvej 2 – DK-7650 Bøvlingbjerg – 9788 5079 – peder@hornvarefabrikken.dk